Næstved · 3 jul. 2026
Værksteder, der logger ind hos Digital Servicebook, bliver nu mødt af et dashboard, der med det samme viser status på dagens drift. Hvor mange services er gennemført, hvilke står og venter, og hvor mange kunder og køretøjer er tilknyttet værkstedet. Svarene står klar, uden at man skal lede efter dem.
"Vi vil gerne styrke værkstederne i deres daglige drift. De sidder allerede på en masse værdifuld viden om deres kunder og biler, og vores opgave er at servere den, så den er til at handle på. Dashboardet er første skridt på den rejse", siger Kim Koch, direktør i Digital Servicebook.
Kunden kan kontaktes, før kunden selv tænker på det
Det centrale element er oversigten over afventende services. Værkstedet kan se, hvilke kunder der står foran et servicebesøg, og tage kontakt i god tid. Det giver en fyldt kalender og et værksted, der fremstår proaktivt frem for afventende. Det er samtidig med til at sikre, at et servicebesøg ikke glipper eller ender hos konkurrenten.
Opslag på tværs af flere kilder
Dashboardet viser også antallet af opslag hos bilfabrikanter, i CRM-systemer og gennem øvrige integrationer, både for måneden og samlet. Funktionen var tidligere kendt som OE-data og er nu udvidet, så værkstedet kan slå op på tværs af flere kilder.
Graf og kalender til planlægning
Udviklingen i services, inspektioner og reparationer vises over tid, og et kalenderoverblik gør det nemt at spotte de travle perioder. Ved at se, hvornår belastningen historisk har været størst, kan værkføreren bemande klogere, lægge de store opgaver i de stille perioder og udnytte kapaciteten bedre.
Det er de data, værkstedet alligevel skaber i hverdagen, som her bliver omsat til et styringsredskab. Dashboardet er version 1.0, og på sigt skal platformen kunne hjælpe med at booke tider direkte sammen med kunden, når værkstedet giver samtykke til det.




